Kongelig babylykke: Kronprinsesse Sofie Louise har født
Der er babylykke hos kronprinsesse Sofie Louise og kronprins Tengku Muhammad Faiz Petra i Malaysia. Parret er kronprinspar i den malaysiske stat Kelantan.
De blev den 17. juli forældre for første gang, afslører de på kronprinsessens Instagramprofil.
- 17.7.2023 – Vi sender ros og tak til Gud, at Hendes Højhed Kronprinsessen af Kelantan sikkert har født sit første barn den 17. juli 2023 (mandag) på University Science Malaysia Hospital (HUSM), Kubang Kerian, Kelantan.
Hendes højhed og den kongelige baby har det begge godt.
HKH Kronprinsen og HH Kronprinsessen vil gerne takke alle ansatte, der var involveret, på HUSM og alle fra Kelantan, der har bedt for dem og en tryg fødsel af deres barn, står der i opslaget.
Kronprinsesse Sofie Louise, født Johansson, er ifølge Svensk Damtidning født i den svenske by Mantorp i Östergötland. Hun var au pair i London, hvor hun mødte sin kommende mand, kronprins Tengku Muhammad Faiz Petra af Kelantan, der studerede i samme by.
Kronprinsessen har flere gange understreget sine svenske rødder på sin Instagramprofil.
Bl.a. markerede hun den kongelige babys fødsel med et billede af et hejst svensk flag.
Herunder ses kronprinsparret.