Spottede du det? Nikolaj Lie Kaas’ private kærlighed dukkede pludselig op i Agent
Nikolaj Lie Kaas står bag komedieserien ”Agent”.
Han har skrevet og instrueret serien, der kan følges hver søndag på TV 2.
Men han har ikke vist sit eget ansigt i serien før nu.
For i tredje afsnit dukker Nikolaj Lie Kaas op i få sekunder af afsnittet.
I samme afsnit har han faktisk også selskab af en, der står ham meget nær, nemlig hans hustru Anne Langkilde.
For hun dukker også meget pludseligt op i ”Agent”.
Det sker, da der er Robert-fest, hvor Joe, der spilles af Esben Smed, håber, at Lars Ranthe løber med en pris.
Som altid ved store prisuddelinger er den røde løber rullet ud, og en lang række stjerner stiller op for at få taget billede.
To af dem er Nikolaj Lie Kaas, der har selskab af sin hustru Anne Langkilde.
Parret har været sammen i mange år.
I februar 2021 kunne de fejre kobberbryllup – dog med Nikolaj Lie Kaas fraværende, fordi han var i udlandet for at optage.
Nikolaj Lie Kaas og Anne Langkilde blev viet på Københavns Rådhus den 1. august 2008.
Sammen har de døtrene Gerda fra 2006 og Esther fra 2010.
Til premieren på ”Agent” havde Nikolaj Lie Kaas selskab af sin hustru Anne og deres yngste datter Esther.