19. jul. 2023
Af Ulrik Ulriksen

God nyt fra prinsesse Marie og prins Joachim: Nu er det sket

Prinsesse Marie og prins Joachim
Prinsesse Marie og prins Joachim
Foto: Hanne Juul
Der er godt nyt fra prins Joachim og prinsesse Marie, som kan glæde sig over noget helt særtligt, inden de sammen med deres børn Athena og Henrik tager hul på et nyt eventyr i USA.

Prins Joachim og prinsesse Marie har nu fået solgt deres imponerende bolig, palæet på fashionable Emiliekildevej i Klampenborg.

Salget bekræftes af oplysninger i Tinglysningen, og Joachim og Marie kan glæde sig over, at salget har indbragt 44 millioner kroner.

Det er ifølge Se og Hør en 47-årig topdirektør, der har overtaget de 344 kvadratmeter, som boligen på den over 2500 kvadratmeter store grund nær Øresund byder på.

Joachim og Marie klar til nyt eventyr

Prins Joachim og prinsesse Marie har haft palæet på Emiliekildevej siden 2014, og dengang blev det deres for 34.500.000 kroner.

Palæet på Emiliekildevej
Palæet på Emiliekildevej
Foto: Hanne Juul

Lige nu er Joachim og Marie med deres børn på Chateau de Cayx i Frankrig, og herefter venter der familien et nyt eventyr i Washington D.C. i USA.

Prins Joachim skal fra 1. september være forsvarsindustriattaché i Washington.

Læs mere om: