Dronning Margrethes nære veninde i sorg
For dronning Margrethes nære veninde og tidligere hofdame Lena von Lüttichau og dennes familie er det en svær tid.
Lena von Lüttichaus svigersøn, direktør og godsejer Stig Gamborg, sov mandag den 17. juli stille ind efter lang tids sygdom.
Han var omgivet af sin hustru Anne Sophie og sine fire børn.
Det er familien selv, der har meldt den triste nyhed ud.
Stig Gamborg ejede og drev Møllerup Gods sammen med sin kone Anne Sophie Gamborg fra 2002 til 2019.
Stig Gamborg gjorde en kæmpe indsats, da man investerede i at modernisere Møllerups kulturhistoriske bygningsmasse og samtidig udviklede Møllerups drift til tidssvarende forretninger.
Var med i TV 2-serie
Gamborg-familien var med i en række tv-programmer på TV 2, ”En stor dag på godset”, om godsejerfamilier for nogle år siden, hvor seerne lærte familien at kende som nogle helt igennem sympatiske og ordentlige mennesker.