Husker du Nadja Engsig fra Nadja og de 170 kilo? Nu afslører hun lykkelig nyhed
Det er efterhånden tre og et halvt år siden, at danskerne første gang kunne komme helt tæt på Nadja Engsig, som i TV 2-dokumentaren ”Nadja og de 170 kilo” fortalte ærligt om sine problemer med overspisning, og man fulgte hende i kampen for at slippe ud af madfængslet.
Halvandet år senere vendte Nadja Engsig tilbage på tv i ”Nadjas farvel til de 170 kilo”, hvor kunne komme tæt på hendes kamp for at komme af med nogle af sine mange kilo.
Siden er der sket meget i Nadjas liv, og i begyndelsen af 2023 kunne hun afsløre, at hun og kæresten Jan ventede barn.
Nadja er gravid i ottende måned, men inden den lille ny melder sin ankomst lige om lidt, har hun og kæresten gennem 17 år taget et stort skridt – de er nemlig blevet gift.
Det afslører TV 2-stjernen i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov at dele.
"Vi har haft en lille hemmelighed. I dag blev Jan og jeg viet på Aarhus Rådhus. Med ord om kærlighed og valg, omgivet af allernærmeste familie, gav vi hinanden et "ja". Det største, vigtigste og allermest rigtige af slagsen", skriver Nadja Engsig i opslaget, der også er forsynet med et skønt billede af det nygifte par.