13. aug. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Tomas Villum Jensen havde hele familien med til premiere: Så store er børnene blevet

Tomas Villum Jensen
Tomas Villum Jensen
Foto: Lars H. Laursen
Tomas Villum Jensen havde både hustru og tre børn med, da der for nogle uger siden var gallapremiere på "Agent", som han spiller med i.

Tomas Villum Jensen er kendt som både skuespiller og instruktør, og søndag optrådte han lidt som begge dele, da han medvirkede i ”Agent” i en noget karikeret udgave af sig selv.

Tomas Villum Jensen er god ven af Nikolaj Lie Kaas, som har skabt serien, og han var naturligvis med, da der for nogle uger siden var gallapremiere på serien i Imperial i København.

Fra TV 2-serien "Agent" afsnit 5.
Lars Løkke Rasmussen og Tomas Villum Jensen i "Agent".
Foto: Henrik Ohsten/TV 2

52-årige Tomas Villum Jensen havde inviteret hele familien med på den røde løber, så han kom i selskab med hustruen Maria Montell, 54, og parrets tre børn.

Instruktøren og sangerinden mødte hinanden en aften i Aarhus tilbage i 2003, og efter flere måneders kurmageri fra hans side, overgav hun sig endelig. Parret blev gift i 2006, og i dag har de tre børn.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-08-01/_mho5483.jpg
Tomas Villum Jensen og Maria Montell havde alle tre børn med til premieren.
Foto: Martin Høien

Den ældste, sønnen Villum, er 18 år, og så har de også døtrene Smilla på 17 og Lilly på 12 år.

Tomas Villum Jensens og Nikolaj Lie Kaas’ samarbejde begyndte tilbage i 1991, hvor de begge medvirkede i filmen ”Drengene fra Sankt Petri”. Siden har de spillet sammen i ”I Kina spiser de hunde” og ”Gamle mænd i nye biler”. Derudover har Tomas Villum Jensen instrueret blandt andet ”Solkongen”, ”Sprængfarlig Bombe” og ”Ved verdens ende”, som alle har Nikolaj Lie Kaas på rollelisten.

<<filename>> IMG_0145.JPG<<text>> (SH 32/01 s.)Foto: Claus PoulsenPremiere på "Anja og Viktor"Nikolaj Lie Kaas og Tomas Villum jensen
En lidt yngre udgave af Nikolaj Lie Kaas og Tomas Villum Jensen til premiere sammen.
Foto: Claus Poulsen

Læs mere om: