Anders Bircow før show med Thomas Eje: Der kommer afsløringer – det bliver intimt
For Anders Bircow byder august på en tur fra Sjælland til Jylland.
Bircow skal sammen med sin ven og kollega Thomas Eje i gang med arbejdet på showet ”Her er de to andre”, der har premiere i januar næste år.
– Jeg flytter over en ti dage til Thomas i august, for nu skal der trænes hårdt. Vi skal først være klar i januar, men retningen skal stikkes ud, siger Anders Bircow, der altså flytter ind hos Eje i dennes ejendom på Als.
Ander Bircow lover afsløringer
– Det er vigtigt for os at øve. Det kommer ikke af sig selv. Det har det aldrig gjort, lyder det fra Bircow, der kommer med et løfte i forbindelse med sin og Ejes forestilling.
– Jeg glæder mig helt vildt. Også fordi det bliver vildt sjovt for folk at opleve de private historier. Der kommer nogle afsløringer. Ja, det bliver meget intimt, siger Anders Bircow med et skævt smil.