Tæt på storesøster: Josephine og Vincent kan se frem til noget helt særligt i det nye skoleår
Prinsesse Josephine, 12, og prins Vincent, 12, skal på Tranegårdskolen i Hellerup midt i august begynde i 6. klasse, hvor der skrues op for niveauet og tempoet i fag som matematik, dansk og engelsk.
Også i de naturvidenskabelige fag bliver sværhedsgraden skruet i vejret i undervisningen.
Mon ikke både Josephine og Vincent kommer til at sidde med lidt flere lektier i år.
Heldigvis har de to unge elever et par ældre søskende og to søde forældre, der nok kan hjælpe lidt med lektierne.
Vincent og Josephine får Isabella som nabo
Det er dog ikke nødvendigvis udsigten til øgede faglige udfordringer, der kommer til at optage tvillingerne mest i dette skoleår.
For Josephine og Vincent bliver det nok især sjovt at få prinsesse Isabella som nabo.
Kun et trådhegn adskiller således Tranegårdskolen fra Øregård Gymnasium, hvor prinsesse Isabella på onsdag begynder i 1.g.
Det betyder, at Vincent og Josephine nok i ny og næ i frikvartererne gennem hegnet får hilst på deres storesøster.