Læs også
Derfor tager Keld og Hilda til Italien: Håber på at finde magien igen
Filmskaberen og skuespilleren Erik Clausen var som ung en stærk cykelrytter på eliteniveau.
Han slog for eksempel superstjernen Ole Ritter i en tidskørsel som helt ung – med hele fire sekunder faktisk.
I denne tid nyder Erik Clausen at følge med i dansk cykelsports store succes på verdensplan.
– Det er enestående, som danskerne kører i år. Det er simpelthen ikke sket før i cykelhistorien, siger Clausen til Ekstra Bladet, og han fremhæver især supersprinteren Mads Pedersen og Tour de France-fænomenet Jonas Vingegaard.
I dag skal Clausen se, om Mads Pedersen eller en af de andre danskere kan kæmpe sig til VM-guldmedaljen i og omkring Glasgow, hvor der køres linjeløb.