7. aug. 2023
Af Ulrik Ulriksen

I dag er der dansk-australsk fest i Sydney: Grev Nikolai og Benedikte følger helt sikkert med i gyser

Benedikte og Nikolai
Benedikte og Nikolai
Foto: Privat
Der er lagt op til en kæmpe kamp i Sydney, når det australske og danske kvindelandshold i fodbold står overfor hinanden i en vind-eller-forsvind VM-gyser på Stadium Australia. Alle danskere i Sydney følger kampen tæt, og også her i Danmark vil mange sidde foran tv-skærmen og heppe.

Det danske kvindelandshold står i dag overfor en kæmpe udfordring, når de i VM-ottendedelsfinalen går på banen mod Australien.

Australiens kvindelandshold, der går under navnet ”The Mathildas”, er på hjemmebane på Stadium Australia, hvor der er udsolgt til dagens match, som er en knockoutkamp – der skal findes en vinder, som ryger videre til kvartfinalen … og taberen er ude.

Nikolai og Benedikte i Sydney

På stadion vil der være udsolgt, så 76.000 fans vil brøle af begejstring, når spillerne betræder grønsværen.

Midt i den dansk-australske fodboldfest befinder grev Nikolai og hans kæreste Benedikte Thoustrup sig, og de vil helt sikkert følge kampen tæt.

Der er i Denmark House i Sydney et VM-arrangement, som måske tiltrækker Nikolai og Bendikte, hvis de da ikke er så heldige at have fået et par billetter til gyseren på Stadium Australia.

Nikolai og Benedikte tog den 1. august hul på et semester på University og Technology i Sydney, hvor de også har fundet et godt sted at bo.

Læs mere om: