9. aug. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Love is blind-stjerne chokerer: Kan ikke få et job og er tæt på at miste hjemmet

"Love is blind" sæson 2.
"Love is blind" sæson 2.
Foto: Netflix
”Love is blind”-stjernen Nick Thompson kan ikke få et arbejde efter sin medvirken i det populære datingprogram.

Det er ikke altid en dans på roser at deltage i realityprogrammer.

Det har Nick Thompson måtte sande, efter han medvirkede i Netflix-succesen ”Love is blind”, hvor han blev gift med Danielle Ruhl, som han efterfølgende blev skilt fra igen.

Nick mener, at han blev fyret fra sit marketingjob på grund af negativ omtale efter deltagelsen i anden sæson af datingprogrammet.

Han har sidenhen haft svært ved at finde et nyt arbejde – noget, som naturligvis frustrerer realitystjernen.

- Det er selvfølgelig spekulationer, men efter programmet kom ud, følte jeg bestemt, at jeg ikke blev taget lige så seriøst længere... Folk behandlede mig en lille smule anderledes og tog ikke mine idéer eller mit arbejde så seriøst, fortæller Nick Thompson til Entertainment Tonight.

Han fortæller samtidig, at han efterfølgende har søgt over 400 jobs.

Det er dog ikke Nick Thompsons eneste udfordring.

Realitystjernen står nemlig også til at miste sit hus inden for et par måneder, hvis han ikke snart får en indkomst igen.

Læs mere om: