Tilbage på job efter fantastisk sommerferie: Kronprins Frederik mødte ekstra glad op til jubilæumsfejring
Kronprins Frederik fik en varm modtagelse, da han for første gang var på officiel opgave efter endt sommerferie.
Kronprins Frederik var med til at markere 100-året for Niels Bohrs Nobelpris i fysik.
Frederik indledte dagen hos Novo Nordisk Fonden I Hellerup nord for København med at holde tale ved konferencen ”Crossing the Interdisciplinary Boundaries of Physics’ Scientific Part”.
Kronprins Frederik holdt tale
Kronprinsen fremhævede i talen, der blev leveret med sikkerhed og masser af overskud, Niels Bohr for at være en på alle måder ekstraordinær mand med et intellekt, en vilje og en selvtillid, der er og var af en anden verden.
For kronprinsen venter fra den 10. august hele 14 dage om regent, mens dronning Margrethe er i Frankrig på Chateau de Cayx.
Kronprinsen så til begivenheden hos Novo Nordisk Fonden veludhvilet ud efter en fantastisk sommerferie, der har budt på familietur til det sydlige Europa og nordlige Jylland samt et par musikfestivaler i Danmark.