Se dronning Margrethe i ny dokumentar
Dokumentaren "The King's Inner Circle" handler om kong Carl Gustaf, som har været Sveriges konge i 50 år.
Her interviewes, som titlen lægger op til, personer i hans inderkreds, blandt andre danske dronning Margrethe, der er kongens kusine.
Udover dronning Margrethe møder vi prinsesse Christina, dronning Silvia, jagtkammeraten Leif GW Persson og mange andre.
Unikt materiale
Ifølge folkene bag dokumentaren bliver det et indblik i kongens liv, som vi aldrig har fået før.
– I denne serie fortæller vi historien om Sveriges mest kendte person med hjælp fra de mennesker, der kender ham bedst; hans kone, hans storesøster og hans barndomsvenner. Seerne får set sider af kongen, som de aldrig har set før, og serien rummer unikt materiale. Mange af dem, som medvirker, har aldrig før ladet sit interviewe, og det har været et stort privilegium at arbejde med denne serie, siger forfatter og executive producer Roger Lundgren.
Dokumentaren består af tre episoder, som hver især er baseret på ét fortælleperspektiv: "Min bror Kongen", "Min ven Kongen" og "Min mand Kongen".
Dokumentarserien har premiere den 29. august på Viaplay.