13. aug. 2023
Af Karina Didriksen

Kronprins Haakon har besøgt evakuerede: Sådan reagerede han

Kronprins Haakon
Kronprins Haakon.
Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Norges kronprins Haakon har besøgt et af de områder i hjemlandet, der er blevet ramt af voldsomme oversvømmelser.

Norge kæmper med de voldsomme konsekvenser efter stormen Hans, der har resulteret i oversvømmelser og jordskred flere steder i landet.

Nu reagerer kronprins Haakon på den kritiske situation, som har betydet, at mange er blevet evakueret.

- Kommunen, beredskabet, civilsamfundet og frivillige er gået sammen. Det er fantastisk at se. Der er meget arbejde, der er blevet gjort her. Det er simpelthen så imponerende, sagde kronprins Haakon til pressen, da han besøgte Fall i Søndre Land.

Her mødte han flere af de evakuerede, frivillige, repræsentanter for beredskabet, kommunens ansatte og civilforsvaret.

Kronprins Haakon havde tidligere på dagen besøgt byen Hønefoss, hvor 1900 beboere er blevet evakueret på grund af de store vandmasser fra Storelven.

Her blev han orienteret af kommunen om det arbejde, der bliver gjort for at holde beboerne trygge og mindske skaderne.

Det norske kongehus har delt billeder fra kronprinsens besøg, der kan ses her.

Læs mere om: