Holger Rune sender lovestorm mod kendt dansker: Godt at have dig tilbage!
I løbet af sommeren har Holger Rune igen vist sine evner på tennisbanen.
Hans mange præstationer i 2023 har også gjort, at han for nylig er rykket en plads frem på verdensranglisten.
Én anden ting, der har gjort, at han har fået en del opmærksomhed, har at gøre med en anden kendt dansker.
For da Caroline Wozniacki til stor overraskelse annoncerede sit comeback, fortalte hun også, at hun drømte om at spille double med Holger Rune til OL i 2024.
Hun har også før ytret, hvor dygtig hun synes, Holger Rune er.
Men han synes også rigtig godt om hende.
For nylig mødtes de to danske tennisdarlings i Cincinatti, hvor de spiller en turnering.
Mødet har fået Holger Rune til at dele en række billeder af ham og Caroline Wozniacki, der bestemt vidner om, at de nyder hinandens selskab.
Samtidig sender han en række rosende ord mod den erfarne tennisspiller, der har gjort det godt i sit comeback indtil videre.
Billederne har han delt i et Instagram-opslag, som BILLED-BLADET har tilladelse til at bruge.
- Dansk energi til Western & Southern Open i Cincinatti. Godt at have dig tilbage Caroline Wozniacki, skriver han til billederne.
Forhåbentlig får tennisglade danskere lov til at opleve de to sportsstjerner spille sammen igen.