17. aug. 2023
Af Julie Nolsöe

Trist nyt: Søren Bundgaard og kæresten er gået hver til sit

Søren Bundgaard
Søren Bundgaard
Foto: Søren Jul Lamberth
Det mangeårige forhold mellem Grandprix-stjernen Søren Bundgaard og hans kæreste, Helle Dalgaard, er nu brast

Musiker Søren Bundgaard, som blandt andet er kendt som den ene halvdel af duoen "Kirsten og Søren" og megahit-sangen fra Dansk Melodi Grand Prix i 1984, "Det lige det", er splittet op med sin kæreste, Helle Dalgaard.

Parret har delt livet og hverdagen under varme himmelstrøg, siden de i 2013 valgte at forlade gården i Vadum i Vendsyssel for at flytte til italienske Toscana, hvor de bosatte sig i et mere end 250 år gammelt idyllisk stenhus.

Men i et opslag på sin Facebook-profil afslører Grandprix-stjernen nu, at forholdet er slut.

Under et billede af ham og datteren Caroline, skriver 67-årige Søren Bundgaard, at bruddet er en stor ting efter så mange års samliv, men at han er opsat på at komme videre.

Det vil han blandt andet gøre med at fokusere på gode vaner og oplevelser med de mennesker, han har kær.

Han afslutter med de opløftende ord, at han så absolut ikke er færdig med at leve livet og se, hvad det kan bringe ham af oplevelser.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-08-17/toscana3769_preview.jpg
Søren Bundgaard og Helle Dalgaard i deres rustikke stenhus i Toscana i Italien
Foto: Søren Jul Lamberth

Vandt Melodi Grand Prix tre gange

Søren Bundgaard var gennem en årrække nærmest fast gæst i Dansk Melodi Grand Prix, primært sammen med Kirsten Siggaard, som sammen valgte at ændre deres gruppenavn fra det danskklingende "Kirsten og Søren" til det mere internationale "Hot Eyes".

De to vandt hele tre gange Det Danske Melodi Grand Prix. I 1984 med nummeret ”Det er lige det”, i 1985 med ”Sku’ du spørg’ fra no'en” og i 1988 med ”Ka’ du se hva’ jeg sa’”.

Ud over selv at optræde på diverse scener, har Søren Bundgaard produceret musik til flere danske kunstnere som blandt andre Tommy Seebach, Birthe Kjær og Kandis.

Læs mere om: