Var med stil vært for præsidentfruen: Kronprinsesse Mary i dansk design på stor dag
Sammen med den danske regering bød kronprinsesse Mary søndag det ukrainske præsidentpar, Volodymyr Zelenskyj og førstedame Olena Volodymyrivna Zelenska, velkommen til Danmark på parrets første officielle besøg i landet.
Besøget markerer den danske støtte og opbakning til det ukrainske forsvar med fokus både på den konkrete militære støtte og den langsigtede støtte til landet og dets befolkning.
Kronprinsesse Mary har været vært for Ukraines førstedame Olena Volodymyrivna Zelenskas program.
Kronprinsesse Mary i dansk design
Mary var et studie i elegance på den store dag med fint besøg fra Ukraine.
Kronprinsessen var ifølge UFO No More klædt I blandt andet design fra danske Mark Kenly Domino Tan.
Mary bar Mark Kenly Domino Tan-bluse til bukser fra Max Mara.
Også bæltet er fra Max Mara, mens skoene er fra Gianvito Rossi.