Robinson-Emil friede på tv: Nu er han blevet gift
Da Emil Honoré deltog i ”Robinson Ekspeditionen” i 2022, valgte han at fri til sin kæreste, Alberte, i programmet.
Seerne kunne således følge med, da realitystjernen skrev det store spørgsmål i sandet.
Lørdag den 19. august kunne parret endelig sige ja til hinanden.
Det afslører Emil Honoré på Instagram.
I opslaget deler tv-kendissen flere billeder fra den romantiske dag.
Han afslører samtidig, at parret blev overrasket af ”Robinson”-værten Jakob Kjeldberg, der sendte en videohilsen til det nygifte par.
- Kære Alberte og Emil. Rigtig hjertelig tillykke med jeres store dag. I er et vidunderligt par, og jeg ønsker jer alt det bedste på jeres rejse sammen gennem livet. Emil, man kan godt gå hen at blive lidt rørstrømsk og måske knibe en glædeståre i ny og næ, men lad nu være med at tude dig igennem hele brylluppet, kammerat. Held og lykke med det, stort tillykke, siger Jacob Kjeldbjerg i en lille videohilsen til parret, siger tv-værten i videoen.
Se billederne og videoen her.