22. aug. 2023
Af Jon Bloch Skipper / Redigeret af Malan Joensen

Hvad er der i vejen med kong Charles' fingre?

Dronning Camilla og kong Charles. 
Dronning Camilla og kong Charles.
Foto: MEGA
I BILLED-BLADETs kongelige brevkasse kan du hver uge læse interessante spørgsmål og svar om alt inden for den royale verden.

Spørgsmål og svar har tidligere været bragt i BILLED-BLADET.

Kære kongelige brevkasse
Hvad er der i vejen med kong Charles' fingre? De er røde og opsvulmede.
Venlig hilsen
Helle Poulsen

Kære Helle Poulsen
Ifølge visse britiske medier skyldes kongens "pølsefingre" psoriasisgigt eller reaktiv gigt, som netop kan give røde, ømme og hævede fingre (og tæer). Andre medier mener, at de skyldes væskeophobninger (ødemer) i hans væv forårsaget af en ubalance i det system, der styrer kroppens væskefordeling. Det kan også skyldes andre sygdomme, men jeg er ikke læge og kan derfor ikke vurdere, hvad der er op og ned i den sag. Kongehuset har aldrig udtalt sig om lidelsen, og kongen har kun få gange talt om den offentligt – i øvrigt med en vis portion humor. Men der er vist ikke noget at more sig over, for flere af de potentielt underliggende sygdomme kan være både alvorlige og smertefulde. Det ser da også ud til, at de røde, ømme og opsvulmede fingre generer kong Charles, hvorfor han af og til skjuler dem bag ryggen eller i en bukse- eller jakkelomme.
Mange hilsner
Jon Bloch Skipper

https://imgix.billedbladet.dk/2023-08-22/charles_brevkasse.jpg
Kong Charles.
Foto: Ritzau Scanpix


Har du et spørgsmål af royal karakter, du gerne vil have opklaret? Så kan du sende det ind til BILLED-BLADETs kongelige brevkasse, der er en fast del af Danmarks royale ugeblad.

Hver uge svarer historiker og royalekspert Jon Bloch Skipper på interessante spørgsmål om kongehuset, kongefamilier i ind- og udland samt mange andre spændende aspekter af den royale verden igennem historien.

Jon er forfatter til flere bøger om og med de kongelige, herunder "Tre søstre: samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie" (2008).

Send dit spørgsmål på mail til jon@billed-bladet.dk eller på post til BILLED-BLADET, postbox 602, 0877 København C. Mærk kuverten "Kongelig brevkasse".

Læs mere om: