Ole fandt lykken i det første Landmand søger kærlighed, men parret er ramt af en stor sorg
TV 2-hittet ”Landmand søger kærlighed” så dagens lys første gang i 2015.
Her var Ole en af de udvalgte landmænd, der var på jagt efter den eneste ene. Hende fandt han i Sigrid.
Parret valgte hinanden til i slutningen af programmet, og dengang blev Ole spurgt til, hvor han så sig selv om fem år.
Han svarede, at han så et liv for sig med Sigrid og et par børn.
Der er gået ni år nu, og Ole og Sigrid er fortsat et par.
Den anden halvdel af drømmen for deres samliv, er desværre ikke blevet opfyldt på nær Sigrids datter Amalie, som hun havde med ind i forholdet med Ole.
Det skriver TV 2.
Ole og Sigrid har i mange år drømt om at få børn, men det er ikke lykkedes for dem.
- Vi har ikke behøvet at bruge penge på prævention, for der sker ingenting, og det er eddermame en kamel at sluge for mig. Jeg havde bestemt håbet og på alle mulige måder forventet at få børn med Ole Larsen. Men det er ikke sket, fortæller Sigrid Lund-Jensen til kanalen.
52-årige Ole og 43-årige Sigrid har haft svært ved at acceptere omstændighederne.
Inderst inde drømmer de stadig om, at de kan udvide familien.
- Jeg drømmer stadig om at få børn. Nu er vi selvfølgelig ved at være gamle, men sker det, så sker det, fortæller Sigrid Lund-Jensen.
Parret har et godt liv sammen, som de begge to er glade for.
Men de har det godt som kærester. De er nemlig ikke rigtig interesserede i at blive mand og kone.