Det ser du ikke på tv i Gift ved første blik: Fjollet og akavet

Sad du også under det første afsnit af ”Gift ved første blik” og undrede dig over, at mændene ikke kiggede på deres brude, da de kom op ad gulvet, inden de skulle give hinandens deres ja?

Var de slet ikke interesserede i at se, hvem der kom gående?

Der findes en forklaring.

De havde nemlig på forhånd fået at vide, at de skulle blive stående og kigge ligeud.

– Det er så fjollet! siger Michael, der blev gift med Jeanette, til BILLED-BLADET.

– Vi står der, og jeg får at vide, jeg bare skal blive ved mig at kigge fremad. Jeg får ikke at vide, at jeg ikke må vende mig, men bare at jeg skal kigge lige frem. Så kan jeg høre, at der bliver stille i lokalet. ”Nu sker der noget!” tænker jeg.

– Og så kan jeg høre trinene ved siden af mig. Og så står hun der. Og først der får jeg øjenkontakt med hende.

Ønsker at de laver det om

Han ville ønske, at produktionen havde sagt til ham, at han måtte vende sig om de sidste 10 meter, hun havde op til ham.

– Måske har de ikke regnet med, at jeg ville være så autoritetstro, men jeg kigger bare frem. Hvis de siger, jeg skal kigge frem, så gør jeg det. Men jeg har da lyst til at se, hvem der kommer, siger han.

For Jeanette er det heller ikke en fed situation:

– Vi når ikke at se hinanden og få øjenkontakt, da jeg går op ad gulvet. Det er den eneste ting, jeg ønsker, de vil lave om. Så man lige får øjenkontakt og får ro på. Nogle af de andre kigger lidt, men Michael er en regelrytter, så han kigger ligefrem.

– Vi har kun to minutter, inden selve ceremonien går i gang, og jeg bliver glad, da jeg ser ham – jeg kan se, han også er nervøs, så vi er i samme båd.

Fremtvinger nervøsitet

Rasmus, der blev gift med Sara forstod aldrig helt meningen med, at han ikke måtte vende sig om.

Men han har et bud:

– Jeg ser måske lidt nervøs ud, men egentligt er jeg bare lidt irriteret, og jeg synes, det er akavet at stå med ryggen til mine venner og familie. De er der jo for at bakke mig op, og jeg vender mig også om flere gange, for jeg står der i så lang tid. Det føles som 25 minutter, hvor jeg står der med solen lige ind i hovedet. Måske prøver produktionen at fremtvinge noget nervøsitet … Måske handler det om at sætte mig i en situation, hvor jeg bliver anspændt … gætter han.

Sara synes bare, han skulle have set bort fra produktionens anvisninger.

– Han skulle nok bare have vendt sig om. Ingen ville have stoppet ham, siger hun.