24. aug. 2023
Af Christinna Braun

Lensbaronen i Olsen-Banden ser rødt: Bjørn Watt-Boolsen var gift med kendt Matador-skuespiller

Bjørn Watt-Boolsen spillede med i bl.a. "Olsen-Banden ser rødt". 
Bjørn Watt-Boolsen spillede med i bl.a. "Olsen-Banden ser rødt".
Foto: Rolf Konow/TV 2 og Mogens Flindt/Ritzau Scanpix
Bjørn Watt-Boolsen havde flere roller i de ikoniske Olsen-Banden-film.

Den danske skuespiller Bjørn Watt-Boolsen spillede med i hele ni film om ”Olsen-Banden”, men rollerne var forskellige næsten fra gang til gang.

Han spillede bl.a. bagmanden Holm-Hansen, departementschefen Hallandsen, bagmanden Bang-Johansen og i ”Olsen-Banden ser rødt” fra 1976 havde han rollen som lensbaron Løvenwold.

Derudover er det næsten umuligt ikke at sige ”Oberst Hackel”, når man siger Bjørn Watt-Boolsen. Han gjorde Oberst Hackel-figuren udødelig med citater som ”Skal det nu være moderne!” i ”Matador”, hvor hans hustru gennem mere end 50 år også optrådte.

Den 20. juli 1947 blev Bjørn Watt-Boolsen gift med skuespilleren Lis Løwert, som i ”Matador” spillede danselærerinden fru Violet Vinter. Selvom de begge var med i en lang række afsnit, spillede de aldrig over for hinanden i serien.

Lis Løwert vil nok for mange også blive husket for rollen som fru dyrehandler Clausen i ”Huset på Christianshavn”.

Parret mødte hinanden på Det Kongelige Teaters Elevskole, hvor de begge blev uddannet fra i 1944.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-08-24/20010111-171236-1-1733x1347ma.jpg
Bjørn Watt-Boolsen (t.v.) ses her sammen med hustruen Lis Løwert og skuespillerne Ove Sprogøe og Ole Wisborg til Sprogøes 25-års jubilæum.
Foto: Bjarne Lüthcke/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Den 20. juni i år ville Bjørn Watt-Boolsen være fyldt 100 år. Han døde som 75-årig den 28. december 1998 af en blodprop.

Lis Løwert døde som 89-årig den 26. november 2009.

Læs mere om: