Astronauten Andreas Mogensen: Her er hans private kærlighed
Andreas Mogensen er både astronaut og familiefar, og de to ting hører uløseligt sammen.
Han har altid været fascineret af rumfart og havde allerede en drøm om at komme ud i rummet, da han i sin tid mødte sin store kærlighed.
Danmarks eneste astronaut, Andreas Mogensen, forelskede sig i Cecilie Beyer for over 20 år siden, og i dag har de tre børn sammen.
Cecilie Beyer er uddannet cand.comm. (Master i engelsk og kommunikation) fra Roskilde Universitet og kommer oprindeligt fra København.
Det stod hurtigt klart, at der ikke var plads til, at de begge kunne gøre karriere, og derfor valgte Cecilie at blive hjemmegående, så Andreas kunne forfølge sin astronautdrøm.
- Hvis hun ikke havde været villig til at opgive sin karriere, eller i hvert fald gå på kompromis, så havde vi ikke kunnet få vores familie til at lykkes, har Andreas Mogensen fortalt til TV 2.
Parret har tre børn sammen, datteren Emily på ni år og sønnerne Frederik på seks år og Jakob på fire år.
Familien flyttede i 2016 til Houston, USA, efter at have boet syv år i Køln, Tyskland.
Andreas Mogensen havde sin første rummission i 2015. Her var han afsted i 10 dage.
Denne gang skal den danske astronaut undvære sin familie i en meget længere periode, nemlig seks måneder.
Han bliver sendt ud i rummet på sin næste mission fredag den 25. august kl. 9.49 dansk tid. Rummissionen kan følges live på både DR og TV 2.