Efter flere års optagelser: Først nu er Bodil Jørgensen blevet tættere med sin Badehotellet-kollega
Bodil Jørgensens 2023 er fuld af opgaver.
Hele sommeren har hun spillet med i Cirkusrevyen, mens hun siden foråret også har været på optagelser til den sidste sæson af ”Badehotellet”.
Selv om hun har arbejdet med TV 2-serien i 10 år, er det faktisk først for nylig, hun er blevet tæt med en helt særlig kollega, som hun både laver Cirkusrevyen og ”Badehotellet” med.
Bodil Jørgensen har i år delt scene med sin ”Badehotellet”-kollega Merete Mærkedahl.
Men det er først i Cirkusrevyen, de er blevet meget tætte.
- Så elsker jeg Merete fra alting. Jeg har lært hende rigtig godt at kende her, for jeg kendte hende ikke så godt fra ”Badehotellet”. Nu føler jeg, at vi er kommet meget tættere på hinanden., fortæller Bodil Jørgensen.
Faktisk har de undervejs i årets sæson af Cirkusrevyen oplevet, at deres familier også er blevet tætte.
- Mine børn og hendes børn kommer herud og møder hinanden og vores hunde. Vi snakker om alting, fortæller hun.
Både Bodil Jørgensen og Merete Mærkedahl skal være en del af optagelser til ”Badehotellet” resten af året.