25. aug. 2023
Af Karina Didriksen

Julia Sofia Astrup fra Forræder: Her er hendes kendte kæreste

Julia Sofia Aastrup
Julia Sofia Aastrup
Foto: Birger Storm
Influenceren Julia Sofia Astrup, som medvirker i ”Forræder” på TV 2, har fundet den store kærlighed.

I foråret tilbragte Julia Sofia Astrup flere nervepirrende dage på Hvedholm Slot ved Faaborg for at optage TV 2-programmet ”Forræder”.

Undervejs måtte deltagerne ikke have ret meget kontakt til omverdenen, men den 25-årige influencer fik dog mulighed for at ringe til sin kæreste indimellem.

Og Julia Sofia Astrups kæreste var en god støtte, for han er nemlig også vant til at lave tv.

Hun danner par med den 23 år ældre Mark Abildhauge, som er fitness- og sundhedscoach.

Mark Abildhauge har været en fast gæst i ”Go’morgen Danmark”, når det handler om sund livsstil og træning, og han har også været en fast del af TV 2 Fri-programmet ”Fem fede kokke”.

Her ses parret, da de i august var til Hans Pilgaards fødselsdagsreception.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-08-15/20230811_jsu5343.jpg
Foto: Jesper Sunesen

Parret stod frem som kærester i december 2022, og i foråret afslørede de, at de havde valgt at flytte sammen i Greve.

Julia Sofia Astrup blev kendt i den bredere befolkning, da hun medvirkede i ”Vild med dans” i 2017, hvor hun dansede med Frederik Nonnemann.

Læs mere om: