Driblede elegant udenom vandpytterne: Se prinsesse Benedikte let på tå i silende regn
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Prinsesse Benedikte stod øverst på gæstelisten til fejringen af et helt særligt 25-års jubilæum.
Prinsessen gjorde sin entré til Bellevue Teatret i regnvejr, men det kunne ikke ødelægge hendes humør.
Benedikte undgik med stil de værste vandpytter, og så lod hun sig modtage med åbne arme af aftenens vært Lisa Resling Halpern.
Prinsesse Benedikte nød dans i verdensklasse
Gennem 25 år har Neel Resling Halpern Fonden støttet og uddelt rejselegater til de bedste dansere i Danmark.
En perlerække af prismodtagere gennem årene og andre dansetalenter var søndag aften samlet på Bellevue Teatrets smukke scene til en festparade af nye og kendte danseværker.
Prinsesse Benedikte var på den fine aften i selskab med blandt andre den amerikanske ambassadør Alan Leventhal samt værterne Lisa og Michelle Resling Halpern.