Lukas Graham tilbage i Tønder: Her så han sin far for sidste gang
I efteråret 2012 mistede Lukas Graham Forchhammer sin far. Eugene Graham blev kun 61 år gammel, og Lukas hylder i sangen “You’re not there” sit ophav på smukkeste vis.
Søndag sendte han også en kærlig tanke til sin far. I forbindelse med Tønder Festival, hvor han gik på scenen med Caleb Klauder & Reeb Willms Country Band, stillede Lukas op til et interview med TV Syd.
Og her kom han ind på sidste gang, han var i selskab med sin far.
- Og sidste sted, jeg så ham, var backstages-baren bag Telt 1 på festivalen med en fadøl. Og så tog jeg til Tyskland, og næste gang, jeg så ham, var på Bispebjerg Hospital, hvor han var død, fortæller musikeren.
Netop Tønder Festival har en ganske særlig plads i Lukas' hjerte. Han er altid kommet der med sin far, og fordi forældrene hus er blevet lavet om og farmoren i Irland er død, så beskriver Lukas Tønder Festival som det sidste sted, hvor hans far "er".
Læs hele det rørende interview her.