Blev afvist ved alteret: Nu genforenes Love is blind-stjerner på tv-skærmen
Det er efterhånden et par måneder siden, at sæson 4 af ”Love is blind” fik sin afslutning på Netflix.
Men nu får tv-seere muligheden for at se, hvordan det går parrene og de resterende deltagere et år efter bryllupperne.
Det sker i ”Love Is Blind: After the Altar”.
I den dramatiske trailer for programmet kan man se, at samtlige deltagere fra fjerde sæson vender tilbage – inklusiv Irina, der fik stor kritik for sine kontroversielle udtalelser og handlinger.
Samtidig viser nye billeder, at Micah og Paul også får sig en snak i de kommende afsnit af det populære datingprogram.
Det tidligere par nåede hele vejen til alteret i ”Love is blind”, men i sidste øjeblik sagde Paul nej til sin forlovede foran deres familier og venner.
Der er i alt tre afsnit af ”Love Is Blind: After the Altar”, som er tilgængelige på Netflix fredag den 1. september.
Se traileren til de nye episoder i videoen herunder: