Dronning Margrethe bar helt speciel anker-broche
Da dronning Margrethe tirsdag formiddag gik i land i Vordingborg i forbindelse med årets sensommertogt med kongeskibet Dannebrog, var det ikke kun hende valg at tøj, der gav en maritim fornemmelse.
Også brochen som hun havde placeret på den mørkeblå jakke passede perfekt til dagens tema.
Den lille anker-broche, som dronningen bar i Vordingborg, er udført i hvidguld med safirer og diamanter.
Smykket er kreeret af hofjuveleren A. Michelsen i København og var en gave i forbindelse med søsætningen af færgen Prinsesse Margrethe på Helsingør Skibsværft i 1956.
- Jeg har altid ankersmykkerne med, når jeg er med Dannebrog, for det hører sammen, synes jeg. De maritime smykker har altid spillet en rolle, fortæller hun i bogen ”En Dronnings smykkeskrin – 50 år som regent fortalt i smykker”.
Dronning Margrethe har brugt det maritime smykke utallige gange, og brochen er bare én af flere anker-brocher, som hun bærer i forbindelse med togter med kongeskibet Dannebrog.
Herunder kan du se:
1. Søværnets emblem i guld.
2. Ankerformet broche i platin med safirer og brillanter.
3. Ankerformet broche af sølv med ring af Catalin.