29. aug. 2023
Af Julie Nolsöe

Trist sammenfald: Kong Harald er sygemeldt på sin bryllupsdag

Dronning Sonja og kong Harald.
Dronning Sonja og kong Harald.
Foto: Mega
Den norske kong Harald er sygemeldt på en mærkedag, som har stor personlig betydning for ham og dronning Sonja

Den 86-årige norske kong Harald er blevet sygemeldt fra sine officielle opgaver de næste dage.

Det oplyser det norske kongehus i en pressemeddelelse.

Kongen skulle have været på officiel opgave i Skaun, men det er nu blevet aflyst.

Ifølge det norske kongehus skyldes sygemeldelsen, at kong Harald pådraget sig en forkølelse og er blevet anbefalet at tage den med ro de kommende dage.

Syg efter stor fest

Fredag deltog kong Harald sammen med blandt andre dronning Sonja og datteren Märtha Louise og børnebørnene prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus ved kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marits fælles 50-års fødselsdagsfejring i Oslo.

Meget af festlighederne foregik udendørs i den friske sensommer, og selvom der var taget højde for eventuel vind og blæst og derfor lagt tæpper frem til de knap 400 gæster, så kan det muligvis være her, kongen har pådraget sig sin forkølelse.

Bryllupsdag

Midt i kongens sygdomsperiode kan kong Harald og dronning Sonja i dag, den 29. august, fejre en stor personlig mærkedag i deres ægteskab.

Parret blev nemlig viet den 29. august 1968 i Oslo Domkirke, ni år efter at de mødte hinanden, og de kan derfor nu fejre deres 55-års bryllupsdag.

Læs mere om: