Nybyggerne-vinderne Heidi og Lasse deler lykkelig nyhed: Er blevet forældre
Der er masser af jubel hos Heidi Albrechtsen og Lasse Hagelberg, der i 2022 vandt TV 2-programmet ”Nybyggerne”.
Parret er nemlig blevet forældre for første gang.
Det afslører de på Instagram.
Heidi Albrechtsen og Lasse Hagelberg har fået en lille datter, som kom til verden tirsdag den 22. august – præcis én uge før termin.
Opslaget indeholder det sødeste billede af parrets lille datter.
Se billedet her.
Lasse Hagelberg og Heidi Albrechtsen blev i oktober 2022 udråbt som vinderne af den seneste sæson af ”Nybyggerne” ved en livefinale på TV 2.
Dengang var det et meget chokeret, men lykkeligt, par som vandt drømmehuset i Horsens.
- Grunden til, at vi meldte os til ”Nybyggerne”, var, fordi vi gerne ville vinde et hus i Horsens. Jeg er fra Juelsminde, så jeg ville gerne lidt tættere på min familie, og nu er drømmen gået i opfyldelse, sagde en lykkelig Heidi dengang til TV 2.