Nyt, privat billede: Prins Carl Gustaf og prinsesse Sofias Gabriel fylder seks år
Der er liv og glade dage hjemme i Villa Solbacken, hvor Sveriges prins Carl Philip og prinsesse Sofia bor med deres tre drenge, prins Alexander, 7, prins Gabriel, 6, og lille prins Julian på to år.
I anledning af Gabriels 6-års fødselsdag den 31. august har prins Carl Philip og prinsesse Sofia delt et nyt, privat billede af fødselaren – og sikke stor han er blevet!
”I dag fejrer vi vores elskede Gabriel 6 år!”, skriver prins Carl Philip og prinsesse Sofia til det nye billede, som kan ses herunder.
Men det er ikke kun fødselsdagen, der kan give prins Gabriel sommerfugle i maven for tiden. I disse dage begynder prinseparrets mellemste søn i skole, og det kan meget vel være, at valget er faldet på Djurgårdsskolan, som ligger få minutters kørsel fra familiens hjem, Villa Solbacken.
Det var også på denne skole, Djurgårdsskolan, fødselarens storebror, prins Alexander, begyndte i skole sidste år.
Prinsernes kusine og fætter, prinsesse Estelle, 11, og prins Oscar, 7, som er børn af kronprinsesse Victoria, går på friskolen Campus Manila, der også ligger på øen Djurgården.
Herunder ses prinsesse Sofia og prins Carl Philip med deres tre sønner.