Kunne ikke stå for lille charmetrold: Dronning Margrethe fik det sødeste håndtryk af treårige Svend fra Øster Bjerregrav
I løbet af dagen har dronning Margrethe hilst på borgere i alle aldre fra Randers Kommune.
Et af sommertogtets sødeste små højdepunkter var dronningens møde med en ung børnefamilie, der bor lige uden for Randers.
Dronningen besøgte som en del af programmet for sensommertogtet til Randers Kommune landsbyen Øster Bjerregrav, der er kendt for fællesskab, frivillighed og forandringskraft.
Margrethe hilste på lille Svend
Her blev dronning Margrethe modtaget af formanden for Øster Bjerregrav Hallen, Svend Aage Nielsen og fik overrakt blomster af landsbyboerne Camilla Himmelstrup og hendes søn Svend på tre år.
Svend sad på armen af sin mor, da han gav dronningen et sødt og blødt håndtryk og også lige fik vinket til hende.
Også Svends far og lillebror hilste på dronningen, der svingede godt med den lille børnefamilie fra landsbyen Øster Bjerregrav.