1. sep. 2023
Af Sofie Nymand

Under besøget i Fredericia: Dronning Margrethe får unik gave

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Den er den eneste af sin slags. Fredag fik dronningen en unik gave.

Der ventede dronning Margrethe lidt af en overraskelse, da hun fredag besøgte Fredericia i forbindelse med sit sensommertogt.

Efter Kongeskibet Dannebrog havde lagt til i havnen, og dronningen var budt velkommen med musik og hilselinje, gik karetturen til rådhuset.

Her fik dronning Margrethe overrakt byens officielle gave – en lille nål med motivet af Landsoldaten, Fredericias vartegn.

Det skriver Fredericia Dagblad.

Nålen er en medlemsnål, der bruges af foreningen Fæstningsbyen Fredericias Venner, men hvor den oprindelige er i sølv, er dronningens nål i guld – og den eneste af sin slags.

Det er den fredericianske guldsmed Me Mori, der har forgyldt nålen, og det er ikke planen, at der skal laves flere.

Dronning Margrethe tog gaven i brug med det samme, og den prydede hendes lyserøde sæt.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-01/design-uden-navn-10.png
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: