Flytter prinsefamilien tilbage til Danmark? Det siger prins Joachim
Prins Joachim har første arbejdsdag i USA fredag den 1. september.
Før den store dag havde han indvilliget i at sætte ord på sit nye arbejde og familiens nye liv i Washington D.C.
Prins Joachim, prinsesse Marie og deres to børn grev Henrik, 14, og komtesse Athena, 11.
Selv om han først lige er begyndt i stillingen for forsvarsindustriattaché på Den Danske Ambassade, var der spørgsmål til, hvorvidt han og familien vender tilbage til Danmark.
Det skriver Ekstra Bladet.
Senest har prins Joachim, prinsesse Marie, grev Henrik og komtesse Athena boet i Paris, men nu er det byttet ud med Washington D.C.
Det kan dog sagtens være, at de igen vender hjem til Danmark.
- Jo, det har vi (planer om red). Danmark er vores base, Danmark er vores hjem. Men vi er lige startet her, så det er slet ikke noget, vi har i tankerne lige nu, fortalte prins Joachim.
Prins Joachim satte også ord på, at familien ikke har haft helt nemt ved flytningen, fordi det har været en stor omvæltning.
Nu skal han, prinsesse Marie, grev Henrik og komtesse Athena finde sig til rette i det nye liv.
Prins Joachims ældste søn grev Nikolai er også flyttet i løbet af sommeren. Han studerer for tiden i Sydney i Australien.
Hans næstældste grev Felix bor fortsat i Danmark.