2. sep. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Bemærkede du detaljen? Caroline Wozniacki havde børnene helt tæt på under US Open-kamp

Caroline Wozniacki
Caroline Wozniacki
Foto: Top Timothy A. Clary/AFP/Ritzau Scanpix
Caroline Wozniacki er tilbage som tennisspiller i verdensklasse, og under sine kampe har hun sine to børn helt tæt på sig.

I 2020 stoppede Caroline Wozniacki sin professionelle tenniskarriere, og siden da er hun blevet mor til to børn.

I begyndelsen af 2023 blev hun indlemmet i Sporten Hall of Fame, som også en masse andre tidligere sportsstjerner er en del af.

Men det skulle vise sig, at 33-årige Caroline Wozniacki ikke er færdig med at spille tennis i verdensklasse, og først på sommeren meddelte hun, at hun ville gøre comeback.

Det har hun gjort med stor overbevisning, og fredag aften spillede hun sig videre til fjerde runde ved US Open.

- Jeg har det rigtig godt lige nu. Jeg føler, at jeg har ramt bolden rigtig godt i den her uge, og jeg er meget tilfreds med den måde, jeg kom tilbage på efter at have været nede på et sæt og 0-2, fortæller hun til TV 2 Sport.

Siden Caroline Wozniacki senest kunne opleves som i en Grand Slam-turnering i 2020, er hun begyndt at bære to helt særlige halskæder, og det var også tilfældet i kampen fredag aften.

Om halsen bærer hun nemlig navnene på sine to børn, Olivia og James.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-02/20230901-211531-2-2000x3000ma-1.jpg
Caroline Wozniacki har sine børns navne på sine halskæder.
Foto: Elsa/AFP/Ritzau Scanpix

Olivia er to år, og lillebror James fylder et år til oktober. Klik her og se Caroline Wozniacki med sine to søde børn.

Den danske tennisspiller skal spille ottendedelsfinale søndag amerikansk tid.

Læs mere om: