Dronning Margrethe holdt aftenreception på kongeskibet Dannebrog: Se hvem af gæsterne, der kørte hjem på ladcykel
Dronning Margrethe har haft en travl uge, der har budt på sensommertogt.
Med kongeskibet Dannebrog har dronningen været i Vordingborg, Randers og Fredericia, hvor der har ventet en perlerække af interessante oplevelser.
I Randers var et af dagens højdepunkter Majestætens besøg hos Rhanders Handsker, hvis indehaver Rina Hansen tog godt imod den royale gæst.
Dronning Margrethe fik gæster på Dannebrog
Aftenen i Randers bød på fællessang og festfyrværkeri i havnen, mens kongeskibet Dannebrog sejlede væk.
Det skete efter en hyggelig aftenreception på Dannebrogs agterdæk, hvor blandt andre Rina Hansen og hende mand Thomas Hansen var på gæstelisten.
Efter den fornemme reception hos dronningen kørte Rina og Thomas Hansen glade hjem i en fin ladcykel – et noget utraditionelt transportmiddel til og fra en reception hos dronningen – men til gengæld et ekstremt bæredygtigt et af slagsen.