Den store bagedyst-Michelle er blevet mor: Komplikationer under fødslen
Michelle Olsen var en af de kageglade amatører, der i 2022 var med i ”Den store bagedyst”.
Hun var lykkelig for at være en del af programmet, men godt et halvt år efter kunne hun igen dele en lykkelig nyhed.
Det var i februar i år, at hun kunne løfte sløret for, at hun ventede sit andet barn.
Nu kan DR-stjernen så afsløre, at den lille ny er kommet til verdenen.
Det afslører hun på sin Instagram.
Her afslører hun, at lillebror ankom fredag den 1. september.
Til Ekstra Bladet forklarer hun, at sønnen kom hurtigt, men at fødslen også har givet hende lidt problemer efter følgende.
- Fødslen gik godt. Han kom med lynets hastighed, hvilket betød, at vi kun nåede at være på sygehuset i tre kvarter, før han kom til verden. Desværre mistede jeg meget blod under fødslen, hvilket har betydet, at vi har haft nogle dage på sygehuset, inden vi kom hjem, skriver hun i en besked til avisen.
Hun understreger, at alle har det godt nu, og at de er meget lykkelige.
Michelle Olsen og manden Mads har i forvejen sønnen Vilfred, der nu er blevet storebror.