Bevægende sangvalg: Sådan har Eddie Skoller sat sit præg på bisættelsen
Entertainer Eddie Skoller sov stille ind efter længere tids sygdom den 27. august.
Han blev 79 år gammel.
Torsdag den 7. september bisættes han fra Messiaskirken i Charlottelund, som BILLED-BLADET har tilladelse fra familien til at overvære.
Når Eddie Skoller bisættes, har han på flere måder sat sit præg på, hvad der skal ske i kirken.
Flere af de sange, der skal spilles i kirken, har han selv haft en finger med i.
Det gælder blandt andet sangen ”Norwegian Sunset”, som Eddie Skoller har skrevet teksten til, mens han gode ven Bent Fabricius har skrevet musikken.
Det er ikke eneste gang, at Bent Fabricius er en del af bisættelsen. Sangen ”Tænk, at livet koster” skal synges. Musikken er skrevet af Bent Fabricius, mens teksten er skrevet af Johan Gustava Brandt.
Sangen ”Her er så højt til himlen” er også en, der skal spilles i kirken. Eddie Skoller har skrevet teksten.
Mens en af hans største hits ”En enkelt sang om frihed” skal også synges i Messiaskirken.
Eddie Skoller har skrevet den danske tekst til sangen, mens musikken er af amerikanske Bobby Darin.
Derudover spilles sangen Leonard Cohen ”I’m your man”.
Mens salmen ”Se, nu stiger solen af havets skød” synges.
Til slut skal der spilles Klezmer musik, der er en traditionel jødisk folkemusik. Eddie Skollers far var af jødisk afstamning.