7. sep. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Jarl Friis-Mikkelsen om Eddie Skollers sidste tid: Vidste ikke, det var så galt

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Jarl Friis-Mikkelsen interviewes ved Eddie Skollers bisættelse
Jarl Friis-Mikkelsen var berørt ved ankomsten til Eddie Skollers bisættelse. Han mødtes senest med den nu afdøde entertainer i påsken.

På en smuk og solrig torsdag blev Eddie Skoller bisat fra Messiaskirken i Charlottenlund, og familie, venner og kollegaer strømmede til for at sige et sidste farvel entertaineren, der døde 79 år gammel den 27. august.

Blandt de fremmødte i Charlottenlund var Jarl Friis-Mikkelsen, der har kendt Eddie Skoller gennem mange, mange år.

- Jeg var med, da han startede på tv. Det var midt i 1980’erne, fortalte Jarl Friis-Mikkelsen ved ankomsten.

- Det var en super tid. Der blev afprøvet mange ting. Eddie fik også prøvet nogle ting af. Han var det tætteste, vi kom på Tom Lehrer og Victor Borge herhjemme. Det var en fornem position, han indtog, lød det videre fra kollegaen.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-07/_ll21533.jpg
Jarl Friis-Mikkelsen
Foto: Lars H. Laursen

Jarl Friis-Mikkelsen og Eddie Skoller er med jævne mellemrum løbet på hinanden – senest i påsken.

- Vi har en tennisturnering på Mallorca, hvor min kone var makker med Eddie. Der spillede han ikke så godt. Men nu ved man så, hvad det skyldes. Ellers har det altid været hyggeligt. Vi vidste ikke, det var så galt. Det gik stærkt, tror jeg, lød det fra en tydeligt berørt Jarl Friis-Mikkelsen, inden han fortsatte ind i kirken for at tage afsked med Eddie Skoller.

Se billederne fra ankomsten til bisættelsen herunder:

Familie og venner ankommer til Eddie Skollers bisættelse

Læs mere om: