8. sep. 2023
Af Majken Munk

Trist nyhed fra Barbara Topsøe-Rothenborg: Judith Rothenborg er død

Judith Rothenborg
Judith Rothenborg
Foto: Martin Høien
Skuespiller og tv-personligheden Judith Rothenborg er død. Det meddeler hendes datter filminstruktør Barbara Topsøe-Rothenborg.

Skuespiller og tv-personlighed Judith Rothenborg er død.

Hun blev 74 år.

Det meddeler hendes datter filminstruktør Barbara Topsøe-Rothenborg i et opslag på Facebook.

Hun skriver, at hendes mor gik bort torsdag aften den 7. september.

Judith Rothenborg døde af sygdom.

Hendes datter beskriver, at hun i ti måneder led af en meget sjælden kræftsygdom.

Barbara Topsøe-Rothenborg er naturligt meget knust over sin mors dødsfald, og hun understreger, hvor meget hun og hendes to børn kommer til at savne deres mor og mormor.

Judith Rothenborg og datteren Barbara Topsøe-Rothenborg
Judith Rothenborg og datteren Barbara Topsøe-Rothenborg.
Foto: Martin Høien

Judith Rothenborg havde en karriere som skuespiller.

Hun havde mindre roller i film som ”Madklubben” og ”Isfugle”, mens hun senere i sin karriere havde småroller i serier som ”Ørnen” og ”Gidseltagningen”.

Mange husker nok også Judith Rothenborg for sin medvirken i DR-programmet ”Mormor på mandejagt”, hvor hun i en høj alder aktivt søgte kærligheden.

Læs mere om: