9. sep. 2023
Af Karina Didriksen

Tine Gøtzsche om Forræder: Én ting kom virkelig bag på hende

Tine Gøtzsche i "Forræder".
Tine Gøtzsche i "Forræder".
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Tv-værten Tine Gøtzsche har fået positive reaktioner på sin deltagelse i TV 2-programmet ”Forræder”.

Det blev en oplevelse, Tine Gøtzsche aldrig vil glemme, da hun i foråret optog TV 2-programmet ”Forræder”.

Fredag aften løb afsnit 7 over skærmen, og her måtte den 56-årige tv-vært lade livet, efter at hun på imponerende vis havde løjet og manipuleret med sine medspillere i ugevis.

Tine Gøtzsche har været forræder siden begyndelsen, og hun har fået mange reaktioner undervejs fra folk, som har fulgt med i programmet.

Men der er én ting, som i den grad er kommet bag på hende.

- Det virkelig interessante er, at jeg troede faktisk, at folk ville være mere optagede af at kunne fange en forræder og holde med dem, der ville prøve at afsløre mig, sagde Tine Gøtzsche til premieren på ”Moulin Rouge” og fortsatte:

- Men jeg må sige, at 99 procent af dem, jeg har mødt, de har holdt med mig. De hepper på mig og håber, at jeg vinder. Jeg har kun mødt opbakning, også fra små børn.

Desværre lykkedes det altså ikke Tine Gøtzsche at nå det sidste stykke vej til finalen.

Men der er ingen tvivl om, at hun har været god til at spille spillet. Og det har hun selv en logisk forklaring på.

- Jeg prøvede bare at lade som om, at jeg var mig selv. Det er jo det, man lever af, når man er tv-vært, og det gik meget fint med det, lød det med et smil fra Tine Gøtzsche.

Hun havde sin søn, Jakob, med til gallapremieren i Falkoner Salen.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-08/_mho3082.jpg
Tine Gøtzsche og sønnen Jakob.
Foto: Martin Høien

Læs mere om: