Bor på Dannebrog: Nu er dronning Margrethe og dronning Anne-Marie ankommet til Stockholm
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Kong Carl Gustafs 50-års regeringsjubilæum fejres i dag og de kommende dage i Sverige.
Og der er dansk kongelig deltagelse i fejringen allerede i aften den 14. september, når der er jubilæumsforestilling på Drottningholms Slotsteater klokken 18.00.
Dronning Margrethe og dronning Anne-Marie er netop ankommet til Stockholm med fly.
Fra lufthavnen kørte de royale søstre direkte til kongeskibet Dannebrog, der i disse dage ligger ved Skeppsbron-kajen.
I øvrigt side om side med kongeskibet Norge.
Margrethe og Anne-Marie i fint humør
Margrethe og Anne-Marie så ud til at være i fint humør, da de gik ombord på Dannebrog, hvor de bor under opholdet i den svenske hovedstad.
Senere i dag ventes også kronprinsparret at komme til Stockholm og gå ombord på kongeskibet Dannebrog.
Husk, at vi sender live i dag fra klokken 17.00, når gæsterne begynder at ankomme til Drottningholms Slotsteater.
Se billederne af dronning Margrethe og dronning Anne-Marie i galleriet herunder: