15. sep. 2023
Af Julie Nolsöe

Prins Daniel har fødselsdag: Allerede fra morgenstunden fejrer det danske og norske kongehus ham

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel
Foto: Hanne Juul
Den 15. september, midt i fejringen af kong Carl Gustafs 50 år på den svenske trone, kan kongens svigersøn, prins Daniel, fejre sin 50 års fødselsdag

Nogle sammenfald er så interessante, at det næsten ikke virker tilfældigt.

Det gør sig gældende med dags dato, den 15. september, som for præcis 50 år siden var dagen, hvor kong Carl Gustaf blev indsat som Sveriges konge.

Samme dag i 1973 kom hans fremtidige svigersøn og kronprinsesse Victorias mand, prins Daniel til verden.

Derfor falder de to 50 års mærkedage sammen i år, hvor kongens regeringsjubilæum bliver fejret over flere dage i Sveriges hovedstad, Stockholm.

Fredag vil den svenske kongefamilie sammen med alle deres gæster, heriblandt de danske kongelige gæster, dronning Margrethe, dronning Anne-Marie, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, være med til mere fest i Stockholm, blandt andet taksigelsesgudstjeneste og stor jubilæumsbanket.

Også tillykke til prins Daniel

Midt i festlighederne er der også plads til et stort tillykke til prins Daniel med hans runde fødselsdag.

Både det norske og det danske kongehus hylder nu dagens fødselar med fine billeder og tekst på deres respektive Instagram-profiler.

Begge festlige opslag kan du se nedenfor.

Både det norske og det danske kongehus har i dagens anledning delt en række fine minder, som de skandinaviske kongelige familer har delt med hinanden gennem tiden.

Læs mere om: