15. sep. 2023
Af Julie Nolsöe

Før fejring med den svenske kongefamilie: De danske kongelige har pludselig ændret planer

Dronning Margrethe og dronning Anne-Marie
Dronning Margrethe og dronning Anne-Marie
Foto: Hanne Juul
Den danske kongefamilie har forladt det danske kongeskib før det ellers var meningen

Fredag morgen skal den svenske kongefamilie sammen med deres gæster deltage i en taksigelsesgudstjeneste, Te Deum, i slotskirken i Stockholm i forbindelse med fejringen af kong Carl Gustafs 50 års regeringsjubilæum.

Under de festlige dage i Stockholm opholder dronning Margrethe, dronning Anne-Marie, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary sig på det danske kongeskib, Dannebrog.

Ifølge BILLED-BLADETs reporter, som er til stede foran skibet, er der sket en pludselig ændring i planerne forud for formiddagens taksigelsesgudstjeneste.

De danske kongelige skulle oprindeligt have forladt kongeskibet omkring kl. 10, men nu forlyder det, at de allerede ved 9-tiden er taget afsted for at deltage i taksigelsesgudstjenesten, som begynder klokken 10.30.

De norske kongelige holder sig til den oprindelige plan om at forlade deres kongeskib, som ligger lige ved siden af det danske, ved 10-tiden.

BILLED-BLADET var til stede ved Dannebrog og skulle efter planen have sendt live, når de danske kongelige forlod kongeskibet, men den plan måtte altså også ændres i sidste øjeblik.

Læs mere om: