17. sep. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Kronprins Frederik tog sig ekstra godt af dronning Margrethe på festlig dag

Dronning Margrethe og kronprins Frederik
Dronning Margrethe og kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul
For kronprins Frederik og dronning Margrethe var det en stor glæde at deltage i festlig markering af stort jubilæum. Frederik så ud til at tage sig særlig godt af dronningen på den festlige dag.

Dronning Margrethe og kronprins Frederik har netop overstået et par festlige dage i Sverige, hvor der har været fejring af kong Carl Gustafs 50-års regeringsjubilæum på programmet.

Fredag den 15. september var det den svenske konges 50-års regeringsjubilæum, og dronning Margrethe, kronprinsparret og dronning Anne-Marie deltog i festlighederne på det kongelige slot i Stockholm.

Fredag eftermiddag var der både parade og korhyldest ved slottet til ære for kong Carl Gustaf.

Pa balkonen side om side med den svenske kongelige familie var dronning Margrethe og kronprins Frederik samt kronprinsesse Mary og dronning Anne-Marie.

Det var i løbet af fredagens jubilæumsfest tydeligt at se, at kronprins Frederik tog sig ekstra godt af sin mor.

Frederik tog sig godt af dronning Margrethe

Frederik sørgede for, at dronningen følte sig godt tilpas, lige fra det øjeblik de danske kongelige forlod kongeskibet Dannebrog på Skeppsbron-kajen for at køre af sted til gudstjeneste og eftermiddagshygge på slottet.

Da de kongelige efter en let frokost fredag på slottet i Stockholm kørte tilbage til kongeskibet Dannebrog, hvor de boede under opholdet i Stockholm, var det bemærkelsesværdigt at se, at kronprins Frederik kørte sammen med dronning Margrethe.

Kronprins Frederik og dronning Margrethe
Kronprins Frederik og dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul

Kronprinsesse Mary og dronning Anne-Marie ankom fra frokosten på slottet først til Dannebrog, som de danske kongelige boede på under opholdet i Stockholm.

Lidt senere ankom kronprinsen sammen med sin mor til kongeskibet.

Frederik og dronning Margrethe var glade, da de sammen ankom til kongeskibet på Skeppsbron, hvor mange lokale var mødt op for at se de kongelige ved Dannebrog.

Læs mere om: