18. sep. 2023
Af Sofie Nymand

Dronning Margrethe og kong Harald fulgtes ikke med de andre: Her er ekspertens forklaring

Dronning Margrethe og kong Harald under fejringen af Sveriges kong Carl Gustaf. 
Dronning Margrethe og kong Harald under fejringen af Sveriges kong Carl Gustaf.
Foto: Jesper Sunesen og Anders Wiklund/AFP/Ritzau Scanpix
De to monarker gik ikke sammen med de andre, da deres svenske kollega blev fejret ved en stor jubilæumsbanket.

Fredag aften kulminerede kong Carl Gustafs regeringsjubilæum i en stor gallamiddag på Det Kongelige Slot i Stockholm.

Kort forinden ankom de kongelige i procession til Rikssalen, men to manglede i rækken.

Dronning Margrethe og Norges kong Harald fulgtes ikke med de andre ind – de havde derimod valgt en anden vej.

Det forklarer kongehusekspert og journalist på BILLED-BLADET Marianne Singer, der var til stede på Det Kongelige Slot:

– Det ser ud til, at dronning Margrethe og kong Harald valgte en lidt nemmere vej hen til gallamiddagen end at tage trapperne, nok fordi de begge er gangbesværede.

86-årige kong Harald har på det seneste været nødsaget til at sygemelde sig grundet problemer med helbredet, og 83-årige dronning Margrethe var i februar gennem en større rygoperation.

– Han går med krykker, og hun går med stok efter rygoperationen. Derfor virker det til, at der er taget hensyn til dem, uddyber Marianne Singer.

Begge gik de dog ind i Rikssalen med de øvrige kongelige. Dronning Margrethe førte an med jubilaren, kong Carl Gustaf, mens kong Harald fulgtes ind med dronning Silvia.

STOCKHOLM 20230915 Drottning Silvia och Norges kung Harald anländer till jubileumsbanketten i Rikssalen på Stockholms slott med anledning av kung Carl XVI Gustafs 50-årsjubileum på tronen. Foto: Anders Wiklund / TT / kod 10040. (Foto: 10040 Anders Wiklund/TT/Ritzau Scanpix)
Kong Harald kommer ind i Rikssalen med Sveriges dronning Silvia.
Foto: Anders Wiklund/TT/Ritzau Scanpix
King Carl XVI Gustaf of Sweden and Denmark's Queen Margrethe arrive at the jubilee banquet in the Rikssalen at Stockholm Palace on the occasion of the 50th anniversary of King Carl XVI Gustaf's accession to the throne at the Royal Palace in Stockholm, Sweden, on September 15, 2023. (Photo by Anders WIKLUND / various sources / AFP) / Sweden OUT
Dronning Margrethe fulgtes ind i Rikssalen med kong Carl Gustaf.
Foto: Anders Wiklund/AFP/Ritzau Scanpix

– Da vi så dronningen ankomme med Carl Gustaf inde i Rikssalen, hvor middagen holdes, fik hun ærespladsen ved siden af ham, og det viser uden tvivl både deres tætte forhold, og at hun har højeste anciennitet ud af de mange gæster ved banketten.

Under banketten havde dronning Margrethe fornøjelse af den norske konge på sin anden side.

Læs mere om: