Se hvem der blev nummer to: Kronprinsesse Mary kåret som bedst klædte kongelige
Kronprinsesse Mary har gennem årene flere gange optrådt på lister over verdens bedst klædte kongelige.
Og nu sker det igen - således har den store engelsksprogede Instagram-modeblog Royal Fashion Police, der har 148.000 følgere.
Vandt over dronning Letizia
Royal Fashion Police laver ugentligt forskellige afstemninger om kongelige kvinder og deres look, og denne gang handlede det om at stemme på den bedst klædte kongelige kvinde.
Efter flere runder stod den til sidst mellem kronprinsesse Mary og spanske dronning Letizia.
Her endte kronprinsesse Mary med at få 56 procent af stemmerne.
I bloggen bliver der dog gjort opmærksom på, at prinsesse Catherine og hertuginde Meghan ikke kunne stemmes på.
Prinsesse Madeleine et hit
I samme uge har prinsesse Madeleine vundet afstemning "Ugens bedste look" med sin fortryllende Jenny Packham robe.