En parade af lækre looks: Kronprinsesse Mary til det svenske regeringsjubilæum
Kronprinsesse May så fortryllende ud, da hun i sidste uge deltog i Sveriges kong Carl Gustafs 50-års regeringsjubilæum.
Kronprinsparret ankom til kongeskibet Dannebrog i Stockholm torsdag klokken 14, og her var kronprinsessen iført et elegant, afslappet blazer-sæt i beige.
Senere skiftede den altid velklædte kronprinsesse til en smuk kjole i mikadosilke af den danske kjoledesigner Lasse Spangenberg, hvorefter der stod jubilæumsforestilling på programmet.
Fredag var kronprinsesse Mary først iklædt en sommerlig chiffon-sag med flæser og ballonærmer, da hun deltog i en taksigelsesgudstjeneste, Te Deum, i Slottskyrkan på Kongeslottet.
Herefter overværede dronning Margrethe, dronning Anne-Marie og kronprinsparret, sammen med både den svenske og norske kongefamilie, vagtskifte og sanghyldest fra balkonen på Det kongelige slot i Stockholm.
Kronprinsesse Mary skiftede hen af aftenen til en mørkeblå festrobe af designer Lasse Spangenberg, da hun deltog i jubilæumsbanketten på kongeslottet i anledning af den svenske kong Carl Gustafs 50-års regeringsjubilæum.
I galleriet øverst i artiklen kan du se og få alle detaljerne om kronprinsesse Marys smukke looks til det svenske regeringsjubilæum.