22. sep. 2023
Af Caroline Andersen

Det vidste du ikke om Vild med dans: Jens Werner var konsulent på programmet

Jens Werner.
Jens Werner.
Foto: Søren Jul Lamberth
Jens Werner har haft en helt særlig rolle siden begyndelsen på "Vild med dans".

De fleste kender Jens Werner som en fast del af dommergruppen, når det kommer til "Vild med dans". Men Jens Werner har spillet en langt større rolle bag kulisserne i den spæde start af danseprogrammet.

Jens Werner var nemlig konsulent på "Vild med dans" i de første sæsoner, hvor han stod for rådgivning til produktionen om alt det dansefaglige, som de skulle have in mente, når nydanserne indtog gulvet.

Det skriver TV 2.

Jens Werner rådgav blandt andet produktionen om, hvor de kunne skaffe de rigtige stoffer til de smukke kjoler, der skulle vises frem fredag efter fredag. Han rådgav også, hvordan underlaget på dansegulvet skulle være, så danserne kunne stå ordentligt fast på gulvet. Jens Werner hjalp derudover også med at finde dansere, og hvor hurtigt musikken skulle være i de forskellige dansearter.

Jens Werner er ikke med som dommer i denne sæson af Vild med dans, men han kommer til at deltage i programmet som gæstedommer.

Læs mere om: